BoConcept tilføjer et stort navn til listen over samarbejdspartnere.
BoConcept tog fusen på designinteresserede, da man for et par år siden lancerede en produktlinje designet af Karim Rashid. Et navn der måske ikke er kendt i Danmark, men har været stort og eftertragtet på den internationale designscene.
Siden da har Smart Cars også været forbi, og nu stiller japanske Oki Sato sig ind på række med disse.
Oki Sato er bedst kendt under navnet Nendo, og er, desværre, som Rashid ikke et stort navn i Danmark endnu. Til gengæld har han været en travl herre de sidste par år, hvor han blandt andet har designet for Kartell, Cappellini og Moroso. Stilen er stram og minimalistisk, men stadig elegant og let at forholde sig til.
Nyheden blev breaket på DesignMilks blog i mandags, og offentliggjort på BoConcepts facebook-side dagen efter.
Efter min mening er det ikke det bedste af Nendo vi ser i den lille kollektion. Ikke desto mindre kommer man ikke uden om, at han er et frisk pust til dansk design!
Nendos hjemmeside findes her.
Her findes nyheden på DesignMilk, hvor også billederne er fra.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar