Da jeg første gang stiftede bekendtskab med Menu, opfattede jeg det lidt som endnu et firma i mængden af producenter af køkken- og hverdagsdesign. En branche der desværre sjældent er særligt nyskabende. Stilen var stål, glas og højglans, og ærligt talt ikke specielt inspirerende.
Siden da er der dog sket en kæmpe udvikling. Hovedansvaret har Norm Architects taget på sig, og med stramme og veldesignede produkter har de lagt grunden for et helt nyt mindset hos Menu. Et mindset som designere i rockstar-kategorien også har bidraget til. Karim Rashid, KiBiSi og Benjamin Hubert må være de største eksempler.
For 14 dage siden til Maison & Objet i Paris lancerede Menu endnu en overraskelse. I lang tid har der været snak om, at de ville lancere en møbellinje, og den blev endeligt fremvist i Paris.
Kollektionen virker som en naturlig forlængelse af deres eksisterende Design-DNA, og indeholder flere spændende elementer!
Lysestage af KiBiSi - Efter min mening noget af det mest undervurdede danske design i lang tid.
Teracottaflaske af Benjamin Hubert
Daybed af Anita Johansen
Nyheder fra Menu. Billede fra Menuworld på Instagram
Ingen kommentarer:
Send en kommentar